SAUNAGUS

 

Saunagus, ofte blot italesat som "gus", er en terapiform, der ved hjælp af varme og æteriske olier påvirker krop og sind. Saunagus udføres af en uddannet gusmester, der doserer vand med en blanding af olier på saunaovnen og fordeler varmen ved hjælp af et håndkæde. En saunagus består af flere spande (olieblandinger) og stigende varmeintensitet i saunaen efterfulgt af en tur i bassinet. En gus varer typisk ml. 1-2 timer. Gusmestrene arbejder frivilligt, så vi ser gerne, at gusdeltagerne hjælper med at svabe saunaen tør for vand efterfølgende.

Gus annonceres altid via aktivitetskalenderen her på hjemmesiden senest dagen før. Medlemmer tilmelder sig gus via hjemmeside-login (øverst i højre hjørne). Husk at frameld dig gus hvis du alligevel ikke kan deltage, så andre på ventelisten kan få pladsen. 

 

Ved Vinterbad Bryggen afholder gusmestrerne gus inden for følgende tidsrum: 

 

Alle ugens dage: 

 

Gusinterval 1

Kl. 7-10

 

Gusinterval 2

Kl. 12-16

 

Gusinterval 3

Kl. 19 (søn-tors) og kl. 20 (fre-lør)  

 

Intervalmodellen sikrer tilstrækkelig (hvile)tid mellem hver gus til, at saunaen kan tørre, så lugtgener og udfordringer med strømmen mindskes - og medlemmer, der gerne undgår gus, kan planlægge deres vinterbadning udenom. Kun i forbindelse med annonceret gusmarathon afviges der fra intervalformen. 

 

NB. De gusansvarlige bestyrelsesmedlemmer holder løbende øje med aktivitetsniveauet og vurderer behovet for at uddanne flere gusmestrer.