FØRSTE NYHEDSBREV 2014

17. marts 2014 11:39

Kære medlem af Vinterbad Bryggen


Det var dejligt at se så mange deltage i vores festlige tradition Nytårsbadning. Endnu en gang var det en stor succes, hvor omkring 1000 mennesker kiggede forbi.
Over de næste måneder ser vi frem til flere hyggelige badearrangementer – små som store.

Mindre events/arrangementer for medlemmer

Lige før jul henvendte et medlem sig og spurgte om han måtte lave et julehyggearrangement for medlemmerne. Det sagde vi ja til og det blev en rigtig god eftermiddag. Har du en idé til et arrangement/event for foreningens medlemmer og lyst til at stå for det, så skriv til Jannick fra bestyrelsen på vinterbadbryggene@gmail.com. Det er kun dejligt, hvis flere end bestyrelsen har lyst til at gøre lidt ekstra for nogle hyggelige arrangementer til glæde for os alle.
I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at vi gerne vil være fri for Polterabender. Du må gerne tage én ven med (og skrive ham/hende i gæstebogen), men ikke hele din venneflok (på druk). Det skal jo være rart for alle at opholde sig på anlæg og i saunaen.
Børn
Flere har spurgt os om det er muligt at tage sine børn med ned at bade. Det er det desværre ikke pga. Team Bades regelsæt, som vi er underlagt. Vi arbejder dog på at det bliver muligt i fremtiden.
Men du må gerne tage børn med til gæstebadedage og offentlige arrangementer.

HOFOR inviterer til kakao og fælleshop den 23.januar kl.17.00
HOFOR er vært for en åbningsceremoni Havnebadet i forbindelse med København som klimahovedstad 2014. Det er på torsdag kl.17-18.00 og de har fået lov til at låne anlægget – og vi er alle mere end velkomne. De andre vinterbadeklubber i København er også inviteret.
Læs programmet her: http://ow.ly/sB9HE
eller kig nærmere på facebook-begivenheden: https://www.facebook.com/events/1380172222242950/

Da de deler gratis håndklæder ud, må I rigtig gerne tilmelde jer ved at sende en mail til Iben Sandra Svensson på ibsv@hofor.dk

De bedste hilsner
Bestyrelsen Vinterbad Bryggen

De bedste hilsner bestyrelsen af Vinterbad Bryggen